Det er bedst at pudse på røde hånd- eller blødstrøgne sten, da de har en lidt mere ru overflade. Det er dog muligt at pudse på beton og gasbetonmure, hvis de ikke i forvejen er overfladebehandlet.
Dækkende puds (fuldpuds). Hvis man ønsker en helt glat og jævn overflade, uden at man kan se de bagvedliggende mursten, skal muren pudses med 2-3 lag (udkast, grovpuds, finpuds). Pudstypen afhænger af hvilken sten, som huset er bygget i. På hårde sten skal der anvendes en stærk puds, mens der på porøse sten skal bruges en mere fleksibel puds.
Tyndpuds. Hvis man ønsker at kunne ane murstenene gennem pudsen, skal man vælge en tyndpuds. Her kan man vælge imellem forskellige teknikker som vandskuring, sækkeskuring, filtsning og berapning.
Vandskuring udføres ved påføring af et tyndt lag mørtel på facaden, der derefter skures jævn med en våd mursten.
Sækkeskuring har samme fremgangsmåde som ved vandskuring, men i stedet for en våd mursten bruges en jutesæk.
Filtsning er en teknik, hvor der påføres et meget tyndt lag mørtel. Overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske. Dernæst behandles muren med et filtsebræt i roterende bevægelser, så man svagt kan ane de cirkulære strøg i den færdige overflade.
Berapning foretages ved, at et tyndt mørtellag bearbejdes med en hvidtekost og vand. Når mørtlen er tør, børstes muren endnu engang med hvidtekosten.
